Seireikan Tendoryu Aikido Dojo Herlev

    

Sommerafslutning torsdag den 17. juni kl. 18.30

Til sommerafslutningen i år kan du invitere din nærmeste familie som gæster. Her får de mulighed for at se, hvad det er, du bruger hver tirsdag og torsdag på.

Programmet ser således ud:
 
Kl. 17.30:           Vi mødes for at klargøre dojoen.
Kl. 18.15:           Gæsterne ankommer og vises på plads
Kl. 18.30:           Velkomst
Kl. 18.32:           Træningen starter -
                                 Efter fælles opvarmning viser alle nogle tekniker for vores gæster.
Kl. 19.45:           Vores gæster får lov at prøve – hvis de tør ;-)
Kl. 20.00:           Træningen slutter
Kl. 20.15:           Kaffe, te, øl, vand + kage
Kl. 21.30:           Afslutning og oprydning

 

Vi ses :)

Sommeraktivitet med Herlev Aikido

Kom og lær selvforsvar på en anderledes måde!

I Aikido handler det ikke om at være størst og stærkest. Her lærer du at forsvare dig selv ved hjælp af balance-brydning, faldteknikker, låse og kast. I kombination med lege og sjove øvelser vil vores instruktører hjælpe dig og sørge for at du får en rigtig god oplevelse!

Vi glæder os til at se dig.

Medbring: Joggingtøj og en vandflaske

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kathrine!

Dato: 12. juli - 13. juli
Hold 25: Kl. 9.00 - 11.00 (9-12 år)
Hold 26: Kl. 12.00 - 14.00 (13-15 år)
Sted: Herlev Hallerne, Tvedvangen 198 (find vej...)
Antal: Max. 30 deltagere pr. hold

Tilmelding her: www.aktiviteter.herlev.dk fra torsdag d. 10. juni 2010 kl. 10.00 og inden den 22. juni kl. 12.00. Pris er 50 kr. pr. deltager pr. hold.

Ændret træningsplan resten af sæsonen

Junior- og seniorholdet vil fremover træne sammen hver tirsdag fra kl. 18.30 til 20.00 i Herlev Hallen.

Torsdagen forløber som nomalt.

Generalforsamling 2010 - Bemærk ny dato!

Der afholdes generalforsamling i Herlev Ju-Jutsu & Aikido:

Tirsdag 15. juni 2010 kl. 20
Hjortespring Skole
Dildhaven 40

Alle medlemmer over 15 år har stemmeret. Forældre til medlemmer under 15 år har taleret. Vi opfordrer alle til at deltage, og evt give sin mening til kende.

Dagsorden er i følge vedtægterne, herunder valg til bestyrelsen, fremlæggelse af beretning og regnskab.

Der vil blive fremlagt et forslag til seperat ledelse og økonomisk råderet for hhv ju-jutsu og aikido under en fælles administrativ bestyrelse. Forslaget går på en principgodkendelse frem mod en egentlig vedtægtsændring i 2011.

Efter den egentlige generalforsamling vil der blive orienteret om lokalesituationen.

Der serveres kaffe/the og kage, samt øl og vand.

Vel mødt!

Mvh Martin Hyldtoft, formand

Lørdagstræning i Hamborg med Tim Jensen, 3. Dan

Lørdag den 12. juni afholder Seishinkan i Hamborg en træning med Tim Jensen, 3. Dan fra Herlev Aikido. Træningen er fra kl. 14.00 til 17.00 og afsluttes med fælles spisning og hygge.

Sidste frist for tilmelding er den 6. juni.

Graduering

Tillykke til Morten og Jan der i dag blev gradueret til 4. kyu.

Gradueringer

Her til højre er fire glade mennesker!

Søren, Christian, Henrik og Mette blev nemlig gradueret til 5. kyu!

Et kæmpe tillykke!

Copenhagen Sakura Festival

I weekenden den 17. og 18. april afholdes Copenhagen Sakura Festival på Langelinie. Her er der blandt andet mulighed for at opleve japanske taiko trommer, kendo, teceremoni, kimonoshow, aikido (Selvom det ikke er Tendoryu Aikido, er det altid interessant at se en anden stilart) og meget meget mere.

Se link for mere information: http://www.sakurafestival.dk/festival2010.php

Sådan folder du din hakama ...

Her kommer en side med instruktioner i, hvordan man folder sin hakama og hvordan man kan lave en flot knude, der passer til. Se den her! Håber I kan lide det ... 

Vores nye hjemmeside

Efter flere måneders arbejde er vi blevet færdige med vores nye hjemmeside, så alle nu kan se den. Vi håber løbende at kunne udbygge siden, så den fortsat bliver et godt redskab for alle omkring klubben. Kontakt os gerne med spørgsmål eller kommentarer!

Træningsweekend i Varde

Tendoryu Aikido i Varde inviterer til weekendtræning med Marcus Titze. 

Marcus er en rigtig dygtig underviser og jeg helt sikker på, at alle vil få stort udbytte af at deltage.

Aftal selv indbyrdes, hvem der kører med hvem. 

Se invitationen her

Tilmelding til mig senest den 28. marts via mail eller kontaktformularen.

Hilsen Tim

Nye træningstider om tirsdagen

Vi rykker træningen om tirsdagen en halv time, så det nu ser således ud:

  • Junior træner fra kl. 17.30 til kl. 18.50
  • Senior træner fra kl. 19.00 til kl. 20.30

Ekstra træning om torsdagen

Fremover vil der være en ekstra træning hver torsdag mellem 20:10 og 20:40. Træningen er for de af jer, som er gradueret 4. kyu eller derover. Hver den anden torsdag i måneden er træningen dog åben for alle.

40 års Jubilæumsskrift er udgivet

I anledning af 40. år med Tendoryu Aikido og seminaret i Japan er der udgivet et festskriv, hvor Tim og Kathrine også optræder. Du kan hente jubilæumsskriftet som PDF her!