Seireikan Tendoryu Aikido Dojo Herlev

Så starter vi så småt igen...

Så er ventetiden endelig forbi! Vi kan endeligt så småt starte træningen igen på tirsdag den 16. juni kl. 19:00 med voksenholdet.
 
Vi er stadig ved at finde ud af hvordan vi starter igen med børneholdet, da vi også er tæt på sommerferien. Men mere information følger for dem, når vi er klar!
 
Der vil være en del begrænsninger i starten:
  • Hvis du har de mindste symptomer på COVID-19 skal du ikke komme til træningen. Dvs. hvis du har ondt i halsen, hoste, løbende næse, feber eller på andre måder sløj, så skal du blive hjemme.
  • Du skal møde omklædt hjemmefra eller klæde om i dojo'en.
  • Der vil være håndsprit, som du skal bruge både til hænder og fødder.
  • Træningen vil forgå med større afstand, og med faste partnere, og vil være tilpasset ift. retningslinjer for kampsport.
  • Vi vil sørge for at våben mm. er afsprittet inden og efter træningen.
  • De første der kommer skal hjælpe med at vi får vasket måtter, vand må godt hentes i Fælleslokalet, selv om det skiltet med, at det er "lukket".
 
Vi har talt med Idrætsforvaltningen omkring omklædningen, som forventes genåbnet indenfor et par uger, når de har den mere hyppige rengøring på plads.
 
Hvis du har spørgsmål omkring træningen og ovenstående er du meget velkommen til at skrive til Christian Koerner på email til formand@herlev-aikido.dk.
 
Vi glæder os meget til at se jer alle igen!